Børnehoftens sygdomme

Der findes en række hoftesygdomme, som rammer børn. Særligt små børns symptomer kan være vanskelige at tolke. Visse af sygdommene kan være alvorlige. Hvis man som forældre har mistanke om, at ens barn kunne have en af de nedenstående sygdomme bør egen læge kontaktes.

Hoftedysplasi

Hoftedysplasi er en medfødt fejl i hofteskålen, hvor hofteskålen står meget stejlt og ikke har tilstrækkelig dybde til at give den nødvendige ledføring af lårbenshovedet. Hos nyfødte med hoftedysplasi kan lårbenshovedet være gledet ud af den stejle, flade hofteskål (ledskred eller hofteluksation).

Dette forekommer hos cirka 1 barn per 1000 fødte børn. Hofteledsdysplasi er en tilstand, som 1 af 100 børn i Skandinavien behandles for. Piger er mest udsatte for at få denne fejl. I 20% af tilfældene findes fejlen i begge hofter.

Flere faktorer af både genetisk og mekanisk karakter kan have betydning for om barnet udvikler hoftedysplasi. Arv spiller en vis rolle, idet risikoen for hoftedysplasi er øget hos børn, som har forældre eller søskende med den samme hoftefejl. Desuden ved man, at børn født i sæde- og underkropsstilling er mere udsatte. Det samme gælder børn født ved kejsersnit, graviditet hvor der har været lidt fostervand, og børn født med andre deformiteter. Det kan f.eks. være foddeformiteter, skævt bækken og sygdommen torticollis. Endelig er der store forskelle i forekomsten af hoftedysplasi hos forskellige kulturer; Hos Navajo-indianerne og Samer findes hoftedysplasi hos 2,5-5 børn per 100nyfødte, mens hoftedysplasi er meget sjældent hos afrikanere og kinesere.

I Danmark undersøges alle nyfødte af en læge umiddelbart efter fødslen. Her undersøges det blandt andet om barnet har hoften ude af led. Hvis lægen mistænker, at der kan være tale om medfødt hoftefejl, vil barnet også blive undersøgt med ultralyd. Denne undersøgelse kan med stor sikkerhed fortælle, om barnets hofter er normale.

I nogle tilfælde bliver hoftefejlen dog først opdaget senere. Ved de løbende børneundersøgelser er lægen igen opmærksom på mulige hofteproblemer. Forskelle i benlængden, ekstra meget “svaj” i ryggen, in-toeing og manglende symmetri mellem de to ben er ting, som retter mistanken hen mod unormale hofter.

Hvis tilstanden ikke opdages, vil forsinket udvikling af gangfunktion og smertefri halten kunne være tegn på betydelig hoftemisdannelse. Der kan også være “Trendelensburgs-gang”, hvor hoften synker ned på den syge side når barnet står på et ben på den side. Ved undersøgelse vil man kunne finde at den syge hofte har sværere ved at sprede benet (nedsat abduktion), og der kan være benlængdeforskel. De fleste af disse symptomer præsenterer sig i 5 års alderen.

Efter at barnet er fyldt 4 måneder, vil røntgenundersøgelse af hofteled/bækken kunne afsløre de fleste hofteledskred og betydelige hoftedysplasier.

Opdages hoftefejlen tidligt nok, kan den i de fleste tilfælde behandles med en såkaldt abduktionsskinne eller en en blød pude som placeres mellem benene på barnet, så benene holdes bøjede i en slags frøstilling. Hoften skal holdes i denne stilling i en periode på 2-4 måneder. Målet med behandlingen er, at lårbenshovedet skal holdes fast inde i hofteskålen. Hvis dette gøres tidligt, vil hofteskålen tilpasse sig lårbenet, og hoftefejlen kan forsvinde.

Opdages fejlen først efter 6 måneder, må udbedringen af fejlen ske mere gradvist. Man udsætter da hofterne for stadig mere stræk i en periode på 1-4 uger. Derefter må hofterne holdes i ro af en bandage de næste 4-6 måneder. Hos ca. 5% af børnene vil disse behandlinger ikke være nok, og fejlen må da rettes op ved hjælp af operation. Dette gælder først og fremmest børn, hvor fejlen er stor eller opdages sent. Hvordan det videre går med barnet, er afhængig af omfanget af hoftefejlen, og hvor gammelt barnet var, da behandlingen begyndte. Hvis behandlingen begyndte før barnet blev 6 måneder, vil fejlen i de allerfleste tilfælde kunne gå helt tilbage, og hofteleddet bliver normalt.

Begynder behandlingen først efter, at barnet er blevet 1 år, er der en forholdsvis stor risiko for, at hoftefejlen kan give problemer senere i livet. Næsten 50% af børnene vil få problemer, enten i form af gangbesvær eller i form af slitageforandringer og smerter fra hofteleddet allerede i tidlig alder.

Medfødt hofteledskred (kongenit hofteluxation)

Ved medfødt ledskred i hofteleddet (kongenit hofteluksation) står barnets lårbenshoved uden for hofteskålen. Tilstanden opdages hyppigst ved den helbredsundersøgelse, som foretages af alle nyfødte danske børn (Barlow’s og Ortolani’s tests). I tilfælde af tvivl om hofteledskred kan der udføres ultralydsskanning af det nyfødte barns hofter. Men i sjældne tilfælde er diagnosen meget vanskelig at stille, og lidelsen opdages først efter mange år. Fem promille af alle nyfødte i Danmark har ledskred i hoften. Det forekommer 5 gange hyppigere hos piger end hos drenge. Årsagerne til tilstanden er ikke helt afklaret, men faktorer som hoftedysplasi, hormoner, genetik og trange forhold for det ufødte barn i livmoderen menes at have betydning.

Behandlingsmulighederne afhænger primært af patientens alder:

0-6 måneder: Bandagering af benene i “frø-stilling” ved hjælp af abduktionsortose. Bandagen benyttes af barnet i 3 måneder.

7-24 måneder: Lårbenshovedet føres tilbage i hofteleddet (reposition) og hofteleddet holdes eventuelt på plads med en bandage.

2-7 år: Reposition af hofteleddet. Oftest er en egentlig operation nødvendig.

>7 år: Når ledskred i hoften diagnosticeres sent, er hofteprotesekirurgi ofte eneste mulighed for et godt resultat med et bevægeligt hofteled uden smerter. Benet, hvor hoften er ude af led, vil være kortere end det modsidige ben. Der er ikke sjældent benlængdeforskelle på 4-5 cm. Ved hjælpe af særlige operationsteknikker som f.eks. Paavilainens metode, kan der opnåes forlængelse af det korte ben til udlignelse af benlængde forskellen samtidig med indsættelse af kunstigt hofteled. Behandlingen stiller store krav til hoftekirurgen, som skal overveje mulighederne for indsættelse af kunstigt hofteled, balancering af muskler og ledbånd, hensyn til benets nervebaner og blodkar, samt udligning af store benlængde forskelle.

Coxitis simplex

Coxitis simplex er en forbigående uspecifik betændelse i hofteleddet. Det er oftest drenge (1♀:4♂ ) under 10 år, der rammes af coxitis simplex. 70% af børnene har haft en virus-infektion 1-2 uger inden debut af hoftesmerterne. Børnene vil klage over smerter i hofte og/eller knæ. De vil typisk ikke have almene tegn på infektionssygdom som f.eks. feber.

Det er meget vigtigt at udelukke, at betændelsesreaktionen skyldes bakterier, idet bakterier vil kunne ødelægge hofteleddet, hvis der ikke iværksættes en behandling. Derfor skal børnene have foretaget en undersøgelse af ledvæske udtaget fra hofteleddet.

Behandlingen består i aflastning af hofteleddet. Eventuelt kan krykkestokke tilbydes. I de fleste tilfælde vil hoftesmerterne forsvinde i løbet af 2-10 dage. 75% er raske efter 2 uger. Børnene bør tilbydes ambulant opfølgning, idet 5% vil udvikle Calvé-Legg-Perthes Sygdom.

Coxitis purulenta acuta

Akut infektion i hofteleddet forårsaget af bakterier, som er overført fra blodet til hofteleddet. Barnet vil klage over smerter i hofteleddet (eventuelt også knæet), og barnet vil være alment påvirket af infektionen med feber osv. Blodprøver vil vise, at der er tale om bateriel infektion. Ultralydsskanning vil vise af der er ansamling i hofteleddet og ledvæsken vil indeholde bakterier. Akut kirurgisk indgreb med rensning og aflastning af hofteleddet (lavage og fenestration) er oftest nødvendigt. Hofteleddet kan tage varig skade af denne sygdom.

Calvé-Legg-Perthes Sygdom (Osteochondrosis juvenilis coxae)

Calvé-Legg-Perthes Sygdom er en hoftelidelse, der oftest rammer drenge (1♀:5♂ ) i alderen 3 år til 10 år. Calvé-Legg-Perthes Sygdom er karakteriseret ved at gennemgå nogle stadier, hvor lårbenshovedet først ødelægges for derefter at genopbygges, men nu med fejlstilling og en lav flad form af det tidligere runde lårbenshoved (den kronologiske udvikling af sygdommen opdeles således i “Stadier”). Sværhedsgraden af Calvé-Legg-Perthes Sygdom kan variere fra milde forandringer i hofteleddet til alvorlige skader på hofteleddet, der vil få konsekvenser for førligheden resten af barnets liv (sværhedsgraden opdeles i “Typer”). Man mener, at forbigående nedsat blodtilførsel til lårbenshovedet er årsagen til sygdommen. Der kan forekomme forandringer af hofteskålen også. Cirka 10% af de patitenter, som opereres for hoftedysplasi, har samtidig følger efter Calvé-Legg-Perthes Sygdom. Symptomerne er hoftesmerter (eventuelt smerter i knæet), halten og nedsat aktivitet. Diagnosen stilles ved hjælp af et røntgen-billede af hoften/bækken.

Epifysiolysis capitis femoris

Epifysilysis capitis femoris er en hoftelidelse som skyldes en afglidning af vækstskiven (epifyse-skiven) mellem lårbenshoved og lårbenshals. Vækstskivens fæste til knogle kan være svækket i forbindelse med børnenes vækstspurt i den tidlige pubertet. Den rammer derfor oftest drenge (1♀:4♂ ) i alderen 10 år til 16 år. Typiske er det drenge, som er store af deres alder og med højt aktivitetsniveau. 50% af børnene har sygdommen i begge hofteled. Børnene vil klage over hoftesmerter (eventuelt med udstråling til knæ). Smerterne er ofte relateret til aktivitet med hoftebelastning (løb, hop, spring, idræt, o.s.v.). Ved lægens undersøgelse findes typisk nedsat hoftebøjning, indadrotation og abduktion på grund af kombineret bagud-indad-glidning af lårbenshovedet. Diagnosen stilles på et røntgenbillede af hofteleddet i den særlige “Lauenstein”-projektion. Behandlingen er kirurgisk med reposition af lårbenshovedet og fastholdelse med en/to skruer. Sygdommen kan have en række komplikationer som blandt andet udvikling af cam-type FAI (hoftekollision), henfald af lårbenshovedet (caput nekrose), benlængde forskel, ødelæggelse af brusk og udvikling af slidgigt på længere sigt.

Juvenil idiopatisk arthritis

Juvenil idiopatisk arthritis er den hyppigste gigtsygdom hos børn (oftest piger). “Juvenil” henviser til symptom debyt før 16-års alderen. Juvenil idiopatisk arthritis findes hos mellem 8 og 150 per 100.000 børn. Juvenil idiopatisk arthritis adskiller sig fra andre gigtsygdomme som f.eks. slidgigt, rheumatoid arthritis og psoriasis arthritis. Oftest er der tale om en sygdom med et milde symptomer, men sygdommen kan også have et mere aggresivt forløb med ødelæggelse af leddene. Forløbet kan være forbigående eller kronisk. Årsagerne til juvenil idiopatisk arthritis er endnu en mysterium, men man ved, at kroppens immunforsvar har ansvaret for et ødelæggende angreb mod cellerne i leddene. Årsagen til dette immun-angreb er ukendt (autoimmun sygdom), men det kan skyldes ændringer i gener eller miljø-påvirkninger. Karakteristisk for juvenil rheumatoid arthritis er; (1) betændelse i leddene, (2) kontraktur af leddene (stive og bøjede led), (3) Ødelæggelse af leddene, (4) vækstforstyrrelser. Ledsagende symptomer kan være nedsat muskelkraft. Symptomerne kan være meget forskellige fra det ene barn til det andet, og de kan også veksle meget fra den ene dag til den næste. Juvenil rheumatoid arthritis er en udelukkelses diagnose. Den stilles efter at der har været ledbetændelse i et eller flere led i mere end 6 uger, og andre ledsygdomme er blevet udelukket. Der er flere under-typer af juvenil rheumatoid arthritis, og diagnosticering af disse vil typiske tage 6 måneder.

Hoftenære knogleinfektioner (osteomyelitis)

Ostemyelitis er infektion i knogle forårsaget af en pyogen organisme, oftest stafylokokker, der føres til knogle med blodet. Osteomyelitis i hofteleddets knogler kan forekomme i alle aldre, men af patienter under 20 år er halvdelen under 5 år og en tredjedel under 2 år. Forekomsten er 10 per 100.000 børn per år. Drenge udsættes for hyppigere for knogleinfektionen end piger ((1♀:3♂ ).
Den typiske sygehistorie omfatter et hurtigt udviklende (akut) sygdomsbillede med feber, kulderystelser, betydelig påvirket almentilstand og knoglesmerter. Ofte er der lokale betændelsessymptomer til stede. Små børn har ofte diffuse symptomer og tegn, og nedsat brug af den påvirkede hofte/ben. Ved lægens undersøgelse findes dårlig almentilstand med feber. Der er lokal ømhed og eventuelt andre inflammationstegn ved metafysen til den afficerede knogle. Typisk er der også nedsat bevægelighed i de tilgrænsende led. Diagnosen stilles ved hjælp af blodprøver (CRP og SR vil ofte være forhøjet, men ikke altid hos små børn), og MR-skanning samt eventuelt knoglescintigrafi. Behandlingen er antibiotika og eventuelt kirurggi med udrensning af den betændte knogle.

Knoglebrud

Hos børn ser man en ofte knoglebrud, som kaldes et greenstick brud. Navnet “greenstick” skyldes, at børns knogler kan brække som en frisk gren, dvs. så det yderste lag holder, men den brækker inden i. Dette skyldes, at børns knogler ikke er færdigudviklede og har en større mængde brusk indeni, som er mere eftergivelig end en voksenknogle. Et sådant brud kan ses som en lille bule på knoglen, eller som en større bøjning.
En anden type brud hos børn er et brud i knoglens vækstzone (epifysiolyse). Vækstskiven kan ved et sådant brud forskydes, og det kan være nødvendigt at sætte den på plads for at sikre normal videre vækst af knoglen. Dette kræver ofte operation. Ved større uheld kan børn, ligesom voksne, også pådrage sig større dislocerede eller udislocerede brud.

Vokseværk

HVokseværk er betegnelsen for smerter i ben og arme hos børn mellem 3 og 16 år, der ellers ikke har andre tegn på sygdom.
Lidelsen er ganske almindelig og rammer mellem 15-20% af alle børn – lidt flere piger, end drenge. Det er den hyppigste årsag til smerter i benene hos børn. Det opleves hyppigst hos børn mellem 3 og 12 års alderen.
Årsagen til vokseværk kendes ikke, men man har flere teorier. Man er enige om, at selvom lidelsen kaldes “vokseværk”, har det næppe noget med væksten at gøre, da smerterne oftest ikke falder sammen med de vækstspurter børn almindeligvis har.
Børn vokser i forskellige tempi. Det betyder at børn ikke vokser lige hurtigt igennem hele barndommen. De har to perioder, hvor tilvæksten er størst. Første “spurt”periode er fra 0 til 3 år, anden “spurt”periode er fra 10 til 13 år (piger) og fra 13 til 16 år (drenge). Lidelsen har ikke forkærlighed for “spurt”perioderne.
Vokseværk er godartet, og forsvinder af sig selv. Det kan være kortvarig, men kan også komme i bølger – med gode og dårlige perioder. Hos enkelte kan det periodisk vare ved helt op til teenageårene.
Vokseværk viser sig som en borende smerter, typisk svarende til nederste del af låret, bag på knæet eller lårets forside. Smerterne kan også forekomme i armene, men benene er det mest almindelige.
Der er ingen knogleømhed eller muskelømhed ved berøring. Bevægelse af benet ændrer ikke på smer-terne, derfor påvirker sygdommen ikke barnets aktivitetsniveau. Smerterne er periodiske og kan fx komme hver aften/nat igennem en hel uge og derefter efterfølges af en smertefri periode.
Børnene oplever ofte smerterne om aftenen eller om natten eller efter en dag med megen aktivitet, men også selvom aktivitetsniveauet har været almindeligt. Smerterne kan være så stærke, at de forstyrre nattesøvnen. De oplever sjældent smerter om morgenen.
Børn der er mere aktive end normalt, med megen hoppen, løben og spurten får smerter fra ledbånd, sener og muskler. Dette er overbelastningssmerter og kan formentlig forklare en del af de smerter der tolkes som vokseværk.
Selve diagnosen vokseværk kan ikke stilles med undersøgelser. Ingen kendte undersøgelser kan vise at det drejer sig om vokseværk. Det vigtige er at udelukke andre lidelser. Vokseværk er således en udelukkelses diagnose.




Børn med:

  • Smerter i mere end 14 dage.
  • Stigende smerter (smerter der bliver stærkere for hver dag).
  • Andre symptomer (feber, halten, tab af appetit eller lignende).
  • Kun smerter i det ene ben (eller arm).

… bør ses af egen læge, for at udelukke anden lidelse. Her kan blive tale om almindelig undersøgelse, blodprøver, røntgenbilleder eller ultralydskanning.

Diagnosen vokseværk findes ikke som førstevalgs diagnose, men er en slutdiagnose, når lægen har sikret sig at barnet intet andet fejler.

Når diagnosen er stillet, kan du selv gøre følgende

  • Blid massage over det ømme område virker lindrende hos mange børn.
  • Mild smertestillende medicin til natten i de perioder barnet er hårdest ramt. Det kan f.eks. være paracetamol efter barnets vægt.
  • Udstrækningsøvelser lige inden sengetid, kan lindre smerterne.
  • En varmedunk ved de smertende ben kan lindre.

Hoftenære tumorer

Hoftenære svulster (tumorer) kan være godartede (benigne) og ondartede (maligne), der enten er lokale (primære) eller satelitter for tumorer et andet sted i kroppen (metastaser). Tumorerne kan udgå fra knogle (ostegent) væv (f.eks. osteogent sarkom), fra knoglemarv (f.eks. Ewings sarkom) eller fra bløddele (f.eks. rhabdomyosarkom). De tumorer er meget sjældne. Knogletumores angives at forekomme med en incidens på 5,8 tilfælde per million børn per år, og hyppigst i aldersgruppen 10-25 år. Ewings sarkom opgives med incidens ½-1 per million mennesker per år, hyppigst hos personer under 30 år (særlig 5-20 år). Bløddelssarkomer angives med incidens 8,4 per million børn per år.
Debutsymptomer vil ofte være spontante smerter og halten, hvis svulsten er lokaliseret til benet. Smerterne ka komme og går (intermitterende). Diagnosen kræver som regel minimum et røntgenbillede. Udredning behandlingen er en specialist opgave, der er samlet på to centre i Danmark (Århus Sygehus og Rigshospitalet).

Kræftsygdom

Kræftsygdom kan i sjældne tilfælde give symptomer fra bevægeapparatet i form af smerter i eller omkring led. Dette kan f.eks. ses ved leukæmi og kan i enkelte tilfælde være det tidligste symptom på kræftsygdommen. Andre symptomer vil oftest give mistanke om kræftsygdom, herunder dårlig trivsel, langvarig feber , hævede lymfeknuder og påvirkede blodprøver.