Hoftesygdomme

I løbet af de sidste 10 år har forskning og udvikling af nye undersøgelsesmetoder øget kendskabet til hoftelidelser betydeligt. Diagnoserne er blevet mere præcise. Patienter, der tidligere havde uforklarlige hoftesmerter, kan nu i større omfang få stillet en diagnose og blive tilbudt en effektiv behandling.
En god og effektiv behandling forudsætter altid en korrekt diagnose af hoftesygdommen.



Hoftedysplasi

En udviklingsfejl i hofteskålen. Hofteskålen mangler den normale dybde og er placeret for stejlt i bækkenet. Som følge heraf giver hofteskålen en forringet ledføring og stabilitet af lårbenshovedet, hvilket kan medførea skader på hofteleddet.


Børnehoftens sygdomme

Børn med smerteklager i hofteregionen (eller knæ) kræver opmærksomhed og bør undersøges af en læge.


Slidgigt

Hyppigt forekommende degenerativ hoftelidelse, der giver smerter og dårlig hoftefunktion.


Ledlæbeskade

Skade på hofteleddets ledlæbe giver smerter, og kan øge risikoen for udvikling af slidgigt.


Hofte-kollision

Unormal konfiguration af knoglerne på lårbenshalsen og omkring hofteskålen kan medføre, at der foregår uhensigsmæssige sammenstød mellem lårbenshalsen og bækkenet, når hoften bevæges. Der kan give smerter i lysken eller dybt i ballen.


Ydre hoftesmerter

Smerter på hoftens yderside er meget hyppigt forekommende. Tilstanden benævnes “Greater Trochanteric Pain Syndrome” (GTPS). Tilstanden kan skyldes problemer såvel lokalt i hoften, som i lænderyg, knæ og fod.


Caput-nekrose

Hurtigt udviklende smertefuld tilstand, hvor knoglevævet i lårbenshovedet ødelægges.


Springhofte

Spring-fænomener i hoften kan medføre ubehag, smerter og følelse af aflåsning af leddet. Typisk er årsagen muskelsener, som ruller over knoglefremspring.


Hoftens anatomi

Hofteregionen består af et kompliceret apparat af kraftige muskler med sam- og modvirkende kræfter, stabiliserende ledbånd og sener, knogler samt store bundter af vigtige pulsårer, vener og nerver.

Knoglerne i hofteleddet omfatter lårbenshovedet, der er kugleformet og bækkenets hofteskål. Hofteleddet består således af hofteskålen, som danner led med lårbenet. Den øverste ende af lårbenet består af lårbens-hovedet, der sidder på lårbens-halsen, som igen fortsætter i lårbens-skaftet. Hofteleddet kaldes et kugleled, og har normalt en stor bevægelighed i alle retninger (bøjning, strækning, ind- og udadføring samt rotation af benet).




I det raske led er ledoverfladerne beklædt med et brusklag, som sikrer lav gnidningsmodstand og stød-absorption. Inde i hofteleddet findes et ledbånd (ligamentum capitis femoris), der går fra toppen af lårbenshovedet og ind i bunden af hofteskålen. Ledbåndet har en stabiliserende betydning og indeholder også et blodkar som under opvæksten forsyner lårbenshovedet med blod (i.e. ilt og ernæring).
Omkring hofteleddet er der en ledkapsel, der er forstærket med ledbånd på alle sider.

På kanten af hofteskålen sidder en tyk bruskskive, der kaldes ledlæben (labrum acetabuli). Ledlæben har stor betydning for ledføring og mikro-stabilitet i hofteleddet.
Hofteleddets bevægelighed styres således af et kompliceret ledkaspel- og muskelapparat, som kræver nøje koordination for at kunne fungere perfekt.
Udvendigt fra hoftekammen til skinnebenet forløber et stærkt senebånd (tractus iliotibialis), hvorpå flere af lårets muskler fæster. Senebåndet løber tæt hen over det ydre lårbensfremspring (trochanter major).