FAQ

Oftede stillede spørgsmål

Patientforløb

Inden dit første møde med mig vil jeg have undersøgt røntgenbilleder af dit bækken og din hofte samt have gennemgået tidligere relevante journaloptegnelser. Ved den første konsultation skal du fortælle om dine hofteproblemer og symptomer. Herefter vil jeg foretage en omhyggelig undersøgelse for at underbygge en diagnose.

Oplysninger om symptomer, fund ved den kliniske undersøgelse, samt analyse af røntgenbillederne vil føre til en diagnose. Jeg vil forklare diagnosen, hvad den betyder for fremtiden, og hvillke(n) behandling(er), der kan tilbydes. Jeg vil give min ærlige professionelle mening om hvilken behandling, jeg mener vil være den bedste for dig. Risici for komplikationer i forbindelse med operationen vil også blive gennemgået. Det er på dette tidspunkt også meget vigtigt at foretage en realistisk afstemning af dine forventinger til operationens resultat for smerter og hoftefunktion samt til forløbet umiddelbart efter en eventuel operation. Idet ikke alle patienter af forskellige årsager skal opereres, kan konsultationens resultat være, at du bør vente nogle år med at få foretaget din hofteoperation eller overveje andre behandlingsmuligheder.

Jeg opfordrer mine patienter til at stille alle mulige spørgsmål og til ikke at holde tvivl tilbage. Desuden opfordrer jeg mine patienter til omhyggeligt at overveje den information og behandlingsplan, som jeg har givet, inden beslutning om kirurgisk behandling tages.

Din første konsultation vil normalt tage ca. 30 minutter. I visse tilfælde vil endnu en konsultation være nødvendig.

Efter din første konsultation vil jeg skrive et kort resumé af sygehistorien, den kliniske undersøgelse, resultatet af røntgenundersøgelsen, samt behandlingstilbud.

Nogle patienter er hurtige til at beslutte sig for en hoftekirurgisk behandling, men jeg opfordrer mine patienter til at give sig tid til at overveje den givne information om operation grundigt inden den kirurgiske behandling begyndes. Hvis du har behov for yderligere samtale om en hoftekirurgsik behandling efter den første konsultation hos mig vil en ny konsultation kunne arrangeres.

Når du har besluttet dig for hoftekirurgisk behandling kan du kontakte hospitalets sekretariat, og få lagt en tidsplan for din behandling.

Inden operationen vil du modtage både skriftlig og mundtlig detaljeret information om selve operationen og forløbet efter operationen.
Her er nogle af de vigtigste punkter:

  • Faste til operation: 0-2 timer før bedøvelse: Ingen mad eller drikke. 2-6 timer før bedøvelse: 1-2 glas vand eller saft. 6 timer før bedøvelse: Fri diæt.
  • Medicin: Nogle typer medicin nedsætter blodets evne til at størkne, og øger dermed risikoen for blødning. Derfor skal der pauseres og eventuelt substitueres med anden medicin. Andre typer medicin (bl.a. gigtmedicin) kan have negativ effekt på knogleheling. Idet pausering af de nævnte typer medicin kan være nødvendig inden en hofteoperation er det meget vigtigt at du medbringer en up-dateret og komplet liste over din medicin ved den første konsultation.
  • Rygning: Rygning øger risikoen for infektion efter en operation og mindsker helingsprocesserne. Derfor anbefales et rygestop fra minimum 2 uger før operation og indtil minimum 8 uger efter operation.
  • Alkohol: Alkohol kan interagere (forstærke eller svække) effekten af den medicin du skal have i forbindelse med din operation. Undgå derfor at drikke alkohol minimum 3 dage før din opartion.

Bedøvelsen er forståeligt nok det punkt, som de fleste patienter er nervøse for. Moderne bedøvelse ved operationer er sikker for patienten og giver en effektiv smertelindring. Privatklinikken Hoftekirurgi samarbejder kun med rutinerede læger med speciale i bedøvelse og varetagelse af intensiv patienter. Under hele operationen vil der sidde en speciallæge eller en specialuddannet sygeplejerske hos patienten og følge med i hvordan patienten har det, og monitorere hjerterytme, vejrtrækning, blodets iltning, m.v.

Der er flere metoder som kan anvendes til bedøvelse ved hofteoperationer:

  • Rygmarvs bedøvelse: Dette er den hyppigst anvendte bedøvelses form ved hoftekirurgi. Patienten er bedøvet fra navlen og nedefter. Man ikke føle smerte i hofterne eller benene i flere timer efter, at bedøvelsen er anlagt. Dette giver en god smertelindring efter selve operationen også. Samtidig har man mulighed for at være fuldstændig vågen og klar mens operationen foretages. Hvis man istedet ikke ønsker at være vågen mens operatione, kan man samtidig med rygmarvsbedøvelsen få noget beroligende medicin, så man sover gennem operationen og sjældent har en erindring om hvad der er foregået.
  • Fuld bedøvelse: Ved denne bedøvelsesform lægges patienten til at sove i et kunstigt koma. Man er derfor ikke bevidst om hvad der foregår under operationen. Når operationen er overstået vækkes man igen. Ulemperne ved denne bedøvelse er primært at man ikke opnår den samme gode smertelindirng efter operationen som ved rygmarvsbedøvelsen, og at man som regel har flere “tømmermænd” efter bedøvelsen sammelignet med rygmarvsbedøvelsen.
  • Hvilken type af bedøvelse, der vælges bestemmes af patienten i samråd med anæstesilægen inden operationen.

Inden din operation vil du modtage både mundtlig og skriftlig detaljeret information om selve operationen samt om forløbende før og efter operationen. Hvis du alligevel har spørgsmål, tvivl eller bekymringer, er du velkommen til at kontakte mig.

  • Umiddelbart inden du bliver bedøvet til din operation vil jeg komme og tale med dig. Jeg vil gennemgå den planlagte operationen og forløbet efter operationen. Endvidere vil han adspørge dig, hvilken hofte, der skal opereres og afmærke området/siden. Herefter kommer anæstesilægen, der vil foretage bedøvelsen. Han vil forklare procedurerne omkring bedøvelsen, og du vil have mulighed til igen at tale med ham om hvorledes du gerne vil have den smertestillende behandling gennemført før og efter operationen på baggrund af speciallægens anbefalinger.
  • Under operationen vil der blive holdt skarpt øje med dig og dit helbred. Under operationen vil der sidde en anæstesilæge eller en specialuddannet anæstesisygeplejerske hos dig og observere funktionen af dit hjerte, kredsløb, lungefunktion, m.v. Jeg vil være koncentreret og optaget af den kirurgiske procedure, og vil derfor ikke være tilgængelig for spørgsmål, mens selve operationen står på.
  • Efter operationen flyttes du tilbage til din seng og køres tilbage til din stue på hospitalet. Her vil sygeplejerskerne blive orienteret om operationens forløb og den nøjagtige plan for de næste dage. Sygeplejerskerne vil i de første timer være meget opmærksomme på din tilstand. Din hjerterytme, blodets iltning, smerter, osv. vil fortsat blive monitoreret kontinuerligt. Samtidig vil vi forsøge at få dig til at slappe af og være så komfortabel som muligt.

Opfølgning er en essentiel del af alle kirurgiske behandlinger.

  • Umiddelbart efter operationen vil jeg besøge dig på sengeafdelingen. Jeg vil fortælle, hvordan operationen er gået, gennemgå planen for mobilisering, og besvare de spørgsmål du måtte have. Hvis du overnatter på hospitalet vil jeg se til dig igen eller eventuelt aftale telefonkonsultation inden du udskrives.
  • Når du tager hjem fra hospitalet vil du have modtaget detaljeret information om, hvordan du skal forholde dig i forhold til blandt andet mobilisering og smerter. Hvis du alligevel får spørgsmål vil du have fået udleveret et telefonnummer, som du kan benytte til at komme i kontakt med hospitalets sygeplejersker døgnet rundt.
  • Efter udskrivelsen aftales et tidspunkt for en opfølgningskonsultation med mig. Normalt vil denne konsultation finde sted mellem to til fire måneder efter operationen. Hvis der er brug for en samtale inden den aftalte konsultation er du naturligvis altid velkommen til at ringe eller fremskynde tidspunktet for konsulationen.
  • Efter et afsluttet forløb vil patienter, som er behandlet af mig, altid være velkomne til at genoptage kontakten, hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere hjælp.




Smertebehandling

Smertebehandlingens formål er at mindske smerterne i forbindelse med operation samtidig med at bivirkningerne mindskes mest muligt. I forbindelse med hoftekirurgi er smertebehandlingen blevet udviklet betydeligt gennem de seneste år. Dette har betydet at patienterne har friskere efter operation end tidligere, og at de hurtigere kan komme ud af sengen og dermed mindske risikoen for alvorlige komplikationer som blodpropper.

Patienter, der har gennemgået en større hofteoperation som f.eks. indsættelse af et nyt hofteled, har ofte mange gener efter operationen. Patienter, der behandles af mig, tilbydes et smertestillende supplement til rygmarvsbedøvelsen. Ved hofteoperationens afslutning lægger jeg lokal bedøvelse i hofteleddet og i musklerne omkring hoften. Denne metode til smerte behandling er blevet beskrevet i flere videnskabelige artikler. Metoden har blandt andet vist, at patienterne har mindre behov for stærkt smertestillende medicin efter operation, og at de kommer hurtigere i gang med genoptræning.

Jeg deltager i den fortsatte udvikling af endnu bedre smertebehandling af hoftekirurgiske patienter.



Hofteprotese

En operation er både psykisk og fysisk en udfordring, som de fleste mennesker kun møder få gange i deres liv. Det er naturligt at man har en lang række spørgsmål til forløb og forholdregler før og efter en hofteoperation.

I dette afsnit forsøges at give svar på typiske spørgsmål fra hoftepatienter ang. hofteproteser. Det er vigtigt at bemærke, at svarene på spørgsmålene er generelle og ikke en konkret vejledning for den enkelte patient. Svarene kan naturligvis heller ikke erstatte en lægelig konsultation.



Hensigten med en hofteoperation er at gøre dig smertefri samt at give dit hofteled større bevægelighed og bedre funktion. Dermed vil du kunne få et højere aktivitetsniveau i arbejde og fritid. Således øges din livskvalitet.

Der er flere ting som du selv kan gøre for at forbedre resultatet af din hofteoperation:

  • I forberedelsestiden før operationen er det vigtigt, at du holder dig i god fysisk form. Det er derfor vigtigt at motionere i det omfang, det er muligt.
  • Sund næringsrig kost forbedrer både sårheling og restitution efter operationen. BMI>30 er associeret med øget risiko for komplikationer i forbindelse med operation og bedøvelse.
  • Hvis du har infektion i kroppen før operationen, som f.eks. bensår, blære- eller mundbetændelse (paradentose og rodspidsbetændelse), kan der være risiko for, at infektionen kan spredes til den kunstige hofte. Det er derfor vigtigt, at betændelsen behandles før operationen hos din praktiserende læge eller tandlæge. Generelt tilrådes alle patienter med tandproblemer at få foretaget et tandeftersyn inden operationen.
  • Har du sygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme eller nyresygdomme bør du kontakte din praktiserende læge for at være så velbehandlet som muligt inden hofteoperationen.
  • Hvis du tager gigtmedicin, skal du stoppe med dette en uge før indlæggelsen for at mindske blødningsrisikoen i forbindelse med operationen.
  • Hvis du har et alkoholforbrug større end Sundhedsstyresens anbefalinger tilrådes, at du ophører med dette 8 uger før operationen.
  • Hvis du er ryger anbefales rygeophør 8 uger før operationen for at mindske risiko for infektion og bedre helingsprocesserne.

Til forundersøgelsen vil du komme til at tale med en narkoselæge. Du vil få forklaret, hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet i dit tilfælde.
De fleste patienter opereres i rygmarvsbedøvelse, som er en form for lokalbedøvelse indgivet i lænderyggen. Underkroppen fra navlen og nedad bliver følelsesløs, og du kan ikke bevæge benene. Bedøvelsen varer i ca 3 timer. Under operationen indgives også et bedøvemiddel, så du blunder og ikke generes af lyde fra operationen. Du har mulighed for at høre musik under operationen.
Fordelene ved rygmarvsbedøvelse i forhold til fuld bedøvelse, er at din smertebehandling umiddelbart efter operationen er bedre, og at du ikke får “tømmermænd” (kvalme og ubehag) i samme omfang som efter fuld bedøvelse. Endvidere kan du være vågen og klar umiddelbart efter operationen.

Patienter, der har fået en klassisk hofteprotese, er i gennemsnit indlagt i to dage. På dette tidspunkt kan man i rimeligt omfang klare dig selv. Normalt anbefaler vi udskrivelse når:

  • Du selv kan komme i og ud af sengen.
  • Du kan gå sikkert med 2 krykkestokke eller andet gang-hjælpemiddel.
  • Du selv kan klare øvelserne fra øvelsesprogrammet.
  • De fleste vælger at blive udskrevet til eget hjem.
    Du skal selv sørge for hjælp til hjemtransport. Det er også en god idé at man har en person i hjemmet der kan hjælpe med eksempelvis indkøb og rengøring de første uger efter udskrivelsen.

Sting eller clips skal fjernes 10-14 dage efter operationen. Hvis ikke andet er aftalt foretages dette hos din praktiserende læge.
3 måneder efter operationen har du mulighed en konsultation hos hoftekirurg Michael Ulrich. Normalt afslutter denne konsultation behandlingsforløbet, men i visse tilfælde kan yderligere opfølgning være ønskeligt. Det er vigtigt at bemærke, at formålet med konsultationen efter tre måneder ikke er at bedømme det endelige resultat efter hofteoperationen, men blot at sikre at alt forløber rigtigt. Normalt er der betydelige forbedringer i hoftefunktionen i de første 6 måneder efter hofteoperationen.
Efter operation foretaget af mig, er du altid velkommen til at kontakte mig direkte, hvis du har spørgsmål eller er blevet i tvivl eller nervøs for din hoftestatus. Hvis det skønnes nødvendig kan hurtig konsultation aftales.

Sygemeldingsperioden afhænger naturligvis af jobfunktionen. Generelt skal hofteprotese-patienter påregne sygemelding i 3 måneder fra operationsdagen. I de første par uger efter genoptagelse af arbejde, er det en god idé at genoptage arbejdet på nedsat tid og med mulighed for skånefunktioner. Ved fysisk belastende arbejde uden mulighed for skånefunktioner kan sygemelding i op til 6 måneder være nødvendig.
Skoleelever og stuenderende kan normalt nøjes med 3 ugers sygemelding.

I henhold til færdselsloven skal et motorkøretøj kunne føres på forsvarlig vis. Hvornår det kan lade sig gøre er individuelt og patientens eget ansvar. Generelt tilrådes patienter at vente med at føre en bil indtil 6 uger efter operationen.

Efter operationen vil kroppen have behov for øget mængde protein og energi. Forskning har vist, at en god ernæring kan nedsætte antallet af komplikationer og hjælpe dig hurtigere i gang med genoptræningen efter operationen. For at tilgodese det øgede protein- og energibehov vil det være en god idé at drikke 2-3 glas proteindrik daglig. Det kan også være en god ide at spise flere mindre måltider, hvis appetitten er lille.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at du planlægger vægttab umiddelbart før eller lige efter en hofteoperation. Omvendt er Body Mass Index (BMI) større også en risiko faktor for komplikationer ved operation og bedøvelse.

En hofteoperation er et stort indgreb. Idet første døgn efter operationen bliver du holdt smertefri af lokalbedøvelse kombineret med paracetamol-tabletter og hvis det er nødvendigt også med morfintabletter. Det er almindeligt at have behov for morfintabletter i omkring en til to uger efter operationen, men der er dog meget store indivisuelle forskelle. I den første tid efter operationen, må du regne med at have smerter i hoften. Hvilesmerterne kan lindres, men genoptræningen kan medføre smerter.
Ved udskrivelsen vil du få udleveret en recept på nødvendig medicin, som du kan købe på apoteket.

Indsættelse af en hofteprotese er en stor operation. Det vil være nødvendigt med en længere periode efter operationen, hvor den fysiske aktivitet er nedsat for at hoften og kroppen restituereres. Det er vigtigt, at helingsprocesserne ikke forstyrres ved overdreven træning, og at knoglevævet får mulighed for at forankre den nye hofteprotese. De første 3-6 måneder efter operationen vil hurtig fremgang bemærkes, men den endelige status opnås først 1-2 år efter operationen.
Forløbet efter operationen er individuelt. Følgende generelle råd om aktivitet efter en hofteprotese gives:

0-6 uger efter hofteprotese-operation:

  • Belastning: Der må belastes med fuld vægt fra begyndelsen med respekt for smerter. Det anbefales at bruge 2 krykkestokke i 3-6 uger efter operationen. Dog kan en krykkestok benyttes til at gå kortere afstande, hvis man har god balance og ikke halter. Stokken skal da benyttes i modsat side af den opererede hofte.
  • Bevægerestriktioner: De første 6 uger efter operationen skal nogle simple bevæge-restriktioner overholdes. Man må maksimalt bøje 90 grader i hoften, ikke krydse benene, og ikke rotere voldsomt i hoften. I praksis betyder det blandt andet at man ikke må sidde med benene over kors, at man skal benytte en skråpude til at sidde på og kun sidde på høje stole, og ikke bukke sig for langt fremover.
  • Aktiviteter: Det er tilladt at cykle på kondicykel, hvis man kan overholde bevæge-restriktionerne. Man kan være passager i bil. Man bør udføre øvelsesprogrammet 2 gange dagligt.

Fra 6 uger efter hofteprotese-operation:

  • Bevægerestriktioner: Muskler og ledkapsel er helet, og derfor er der ikke længere bevæge-restriktioner.
  • Aktivitet: Selv køre bil; Sidde uden skråpude; Sidde med benene over kors; Kravle; Svømme; Danse; Cykle udenfor;

Fra 12 uger efter hofteprotese-operation:

  • Aktivitet: Der er fuldstændig fri aktivitet incl. sport og arbejde. Men det er ikke ensbetydnende med at man kan alt ting på dette tidspunkt! Man må begynde badminton, tennis, ridning, løb, gymnastik, yoga, o.s.v. Ved enhver form for aktivtet som giver smerter eller ubehag i hoften skal man straks nedsætte aktivitetsniveauet!

Det er kendt at rygning mindsker heling af knogler og sår, og at rygning øger risikoen for infektion efter operation. Derfor må alle patienter tilrådes at stoppe tobaksrygning i god tid inden operation og ikke genoptage rygning efter operation. Man skal stoppe tobaksrygning minimum 8 uger inden operation for at opnå normal iltmætning af vævet.




PAO

I dette afsnit forsøges at give svar på typiske spørgsmål fra hoftepatienter ang. PAO.
Det er igen vigtigt at bemærke, at svarene på spørgsmålene er generelle og ikke en konkret vejledning for den enkelte patient.


Hvis man ikke har symptomer fra hoften, skal man ikke opereres. Mange mennesker har hoftedysplasi på røntgenbillederne, men udvikler ikke symptomer. Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på debut af symptomerne (lyskesmerter og/eller smerter på ydersiden af hoften).

Ved hoftesmerter bør hoftekirurg eller egen læge konsulteres.

Hensigten med PAO-operationen er at gøre dig smertefri, samt at øge dit aktivitetsniveau. Desuden er hensigten med operationen at undgå eller forsinke udviklingen af slidgigt i hoften og dermed udsætte behovet for en eventuel hofteprotese.
I de første uger og måneder vil du opleve, at det vil gå stærkt fremad med genoptræningen, og herefter kommer en periode, hvor fremskridtene er mindre, og det går langsommere frem til slutresultatet. Du kan forvente, at din tilstand kan blive bedre op til to år efter operationen.

Der er flere ting som du selv kan gøre for at forbedre resultatet af dinhofteoperation:

  • I forberedelsestiden før operationen er det vigtigt, at du holder dig i god fysisk form. Det er derfor vigtigt at motionere i det omfang, det er muligt.
  • Sund næringsrig kost forbedrer både sårheling og restitution efter operationen. BMI>30 er associeret med øget risiko for komplikationer i forbindelse med operation og bedøvelse.
  • Hvis du har infektion i kroppen før operationen, som f.eks. bensår, blære- eller mundbetændelse (paradentose og rodspidsbetændelse), kan der være risiko for, at infektionen kan spredes til den kunstige hofte. Det er derfor vigtigt, at betændelsen behandles før operationen hos din praktiserende læge eller tandlæge. Generelt tilrådes alle patienter med tandproblemer at få foretaget et tandeftersyn inden operationen.
  • Har du sygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme eller nyresygdomme bør du kontakte din praktiserende læge for at være så velbehandlet som muligt inden hofteoperationen.
  • Hvis du tager gigtmedicin, skal du stoppe med dette en uge før indlæggelsen for at mindske blødningsrisikoen i forbindelse med operationen.
  • Hvis du har et alkoholforbrug større end Sundhedsstyresens anbefalinger tilrådes, at du ophører med dette 8 uger før operationen.
  • Hvis du er ryger anbefales rygeophør 8 uger før operationen for at mindske risiko for infektion og bedre helingsprocesserne.

Til forundersøgelsen vil du komme til at tale med en narkoselæge. Du vil få forklaret, hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet i dit tilfælde.De fleste patienter opereres i rygmarvsbedøvelse, som er en form for lokalbedøvelse indgivet i lænderyggen. Underkroppen fra navlen og nedad bliver følelsesløs, og du kan ikke bevæge benene. Bedøvelsen varer i ca 3 timer. Under operationen indgives også et bedøvemiddel, så du blunder og ikke generes af lyde fra operationen. Du har mulighed for at høre musik under operationen.Fordelene ved rygmarvsbedøvelse i forhold til fuld bedøvelse, er at din smertebehandling umiddelbart efter operationen er bedre, og at du ikke får “tømmermænd” (kvalme og ubehag) i samme omfang som efter fuld bedøvelse. Endvidere kan du være vågen og klar umiddelbart efter operationen.

Patienter, der har fået en PAO, er i gennemsnit indlagt i to dage. På dette tidspunkt kan man i rimeligt omfang klare dig selv. Normalt anbefaler vi udskrivelse når:

  • Du selv kan komme i og ud af sengen.
  • Du kan gå sikkert med 2 krykkestokke eller andet gang-hjælpemiddel.
  • Du selv kan klare øvelserne fra øvelsesprogrammet.

De fleste vælger at blive udskrevet til eget hjem.
Du skal selv sørge for hjælp til hjemtransport. Det er også en god idé at man har en person i hjemmet der kan hjælpe med eksempelvis indkøb og rengøring de første uger efter udskrivelsen.

Sting eller clips skal fjernes 10-14 dage efter operationen. Hvis ikke andet er aftalt foretages dette hos din praktiserende læge.
6-8 uger efter PAO-operationen har du mulighed en konsultation hos hoftekirurg Michael Ulrich. Normalt afslutter denne konsultation behandlingsforløbet, men i visse tilfælde kan yderligere opfølgning være ønskeligt. Det er vigtigt at bemærke, at formålet med konsultationen efter tre måneder ikke er at bedømme det endelige resultat efter hofteoperationen, men blot at sikre at alt forløber rigtigt. Normalt er der betydelige forbedringer i hoftefunktionen i de første 6 måneder efter hofteoperationen.
Efter operation foretaget af hoftekirurg Michael Ulrich, er du altid velkommen til at kontakte Michael Ulrich direkte, hvis du har spørgsmål eller er blevet i tvivl eller nervøs for din hoftestatus. Hvis det skønnes nødvendig kan hurtig konsultation aftales.

Sygemeldingsperioden afhænger naturligvis af jobfunktionen. Generelt skal PAO-patienter påregne sygemelding i 3 måneder fra operationsdagen. I de første par uger efter genoptagelse af arbejde, er det en god idé at genoptage arbejdet på nedsat tid og med mulighed for skånefunktioner. Ved fysisk belastende arbejde uden mulighed for skånefunktioner kan sygemelding i op til 6 måneder være nødvendig.
Skoleelever og stuenderende kan normalt nøjes med 3 ugers sygemelding.

I henhold til færdselsloven skal et motorkøretøj kunne føres på forsvarlig vis. Hvornår det kan lade sig gøre er individuelt og patientens eget ansvar. Generelt tilrådes patienter at vente med at føre en bil indtil 6 uger efter operationen.

Efter operationen vil kroppen have behov for øget mængde protein og energi. Forskning har vist, at en god ernæring kan nedsætte antallet af komplikationer og hjælpe dig hurtigere i gang med genoptræningen efter operationen. For at tilgodese det øgede protein- og energibehov vil det være en god idé at drikke 2-3 glas proteindrik daglig. Det kan også være en god ide at spise flere mindre måltider, hvis appetitten er lille.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at du planlægger vægttab umiddelbart før og lige efter en hofteoperation. Omvendt er Body Mass Index (BMI) større også en risiko faktor for komplikationer ved operation og bedøvelse.

En hofteoperation er et stort indgreb. Idet første døgn efter operationen bliver du holdt smertefri af lokalbedøvelse kombineret med paracetamol-tabletter og hvis det er nødvendigt også med morfintabletter. Det er almindeligt at have behov for morfintabletter i omkring en til to uger efter operationen, men der er dog meget store indivisuelle forskelle. I den første tid efter operationen, må du regne med at have smerter i hoften. Hvilesmerterne kan lindres, men genoptræningen kan medføre smerter.
Ved udskrivelsen vil du få udleveret en recept på nødvendig medicin, som du kan købe på apoteket.

Forløbet efter operationen kan være meget forskelligt fra patient til patient, men alle skal gå med to krykkestokke i 6-8 uger efter operationen, hvor du kun må belaste 30 kg på det opererede ben. 6 uger er gældende for personer yngre end 35 år. 8 uger, for personer der er ældre end 35 år. tre måneder efter operationen vil de fleste kunne undvære ganghjælpemidler.

Det er kendt at rygning mindsker heling af knogler og sår, og at rygning øger risikoen for infektion efter operation. Derfor må alle patienter tilrådes at stoppe tobaksrygning i god tid inden operation og ikke genoptage rygning efter operation. Man skal stoppe tobaksrygning minimum 8 uger inden operation for at opnå normal iltmætning af vævet