Cheilectomi

Cheilectomi er en ledbevarende behandling af et kollisionsfænomen i hofteleddet. Cheilectomi benyttes til at normalisere lårbenshalsens form og diameter i forhold til lårbenshovedet. Herved bedres hofteleddet bevægelighed og ødelæggelse af ledlæben forhindres.

Cheilectomi

Som følge af hoftesygdomme hos børn, traume eller alders forandringer, kan lårbens hals form og diameter ændres (Cam-FAI). Disse formændringer findes oftes på lårbenets halsen forside og overkant. Ved bevægelse af hoften vil de ramme ledlæben, der sidder fast på kanten af hofteskålen. Slagene mod ledlæben fremkalder smerter, og kan medføre ødelæggelse af ledlæben. Ødelæggelse af ledlæben kan på længere sigt forårsage slidgigt i hofteleddet.

Cheilectomi er en kirurgisk procedure, hvor knogleudbygninger på lårbens halsen fjernelse og lårbens halsens anatomi normaliseres.

Ved operationen kan der også foretages behandling af fokale bruskskader, ledlæbeskader og “rim-trimming” af hofteskålens kant.

Formål

  • Øge patientens nuværende livskvalitet ved at mindske smerter og forbedre det fysiske aktivitetsniveau.
  • Give patienten mulighed for kunne vende tilbage til arbejde og sport.
  • Etablere normale knogle-anatomi på lårbens halsen.
  • Forebygge (yderligere) beskadigelse af ledlæben.

Hvem kan hjælpes med resurfacing?

Cheilectomi er relevant for patienter med smerter og eventuelt nedsat bevægelighed i hofteleddet som følge af cam-FAI. Ved cheilectomi mindskes alfa-vinkel (ratio mellem lårbenshals og lårbens hoved), hvilket betyder af lårbenshalsen bliver mere taljeret.

Hvis der er acetabulær retroversion eller manglende posterior acetabulær støtte af lårbenshovedet bør omvendt (reverse) PAO overvejes.

Operationsmetode

Ændret aktivitetsmønsker eller fysioterapisk muskel-styrkelse kan ikke helbrede FAI, men det kan mindske symptomerne midlertidigt.

Kirurgisk behandling har til formål at korregere unormale form ændringer på lårbenshals og på hofteskålens kant der forårsager kollisions-fænomenet. Kirurgien kan foretages både åbent og med kikkert teknik.
Oftest kan FAI behandles med artroskopisk kirurgi, men i visse tilfælde er åben kirurgi nødvendig. De prominerende knogle dele kan fræses bort, mens skader på ledlæbe og ledkapsel ofte kan sys sammen. Hvis der også er tale om hoftedysplasi, skal hoftedysplasien behandles med PAO.

Der er flere videnskabelige studier, der viser, at både åben og artroskopisk kirurgisk behandling forbedrer patienternes symptomer og aktivitet på kort og middel-lang sigt. Da der er tale om nye behandlingsmuligheder, findes der endnu ingen langtids resultater, ligesom man ikke har belæg for at kirurgisk behandling kan forhindre udvikling af slidgigt i hoften. I Storbritanien anbefales at både åben og kikkert-operationer for FAI foretages af hoftekirurger, som tilhører “expert-centre”.

Åben kirurgi versus kikkertoperation

Begge metoder har deres fordele og ulemper. Der er ikke koncensus om hvilken behandling metode der er bedst.

Ved åben kirurgi benyttes oftes minimal foreste adgang til hofteleddet. Ved større og komplicerede FAI problematikker kan andre adgange som f.eks. lateral, transtrochantær eller bageste adgang til hofteleddet være nødvendig. Den åbne adgang giver et godt overblik over hofteleddet, kollisionsproblemet kan let visualiseres, og FAI i alle dele af hofteleddet kan behandles. Luksation af hofteleddet er ikke nødvendigt ved åben kirurgi.

Kikkert-operationer har vundet indpas i hoftekirurgien. Kikkertkirurgi i et hofteled er en vanskelig procedure som stiller særlige krav til kikkert-kirurgen. Kikkert-kirurgi kan være mere skånsom mod muskler og sener end den åbne FAI-kirurgi, men kikkert-kirurgi er ikke velegnet til behandling af komplicerede eller udtalte FAI.

Forløb efter cheilectomi

  • Indlæggelse: Man udskrives, når man er velmobiliseret almindeligvis – dvs. ca. 1-2 dage efter indgrebet.
  • Fysisk belastning: Efter cheilectomi anbefales minimal vægtbelastning af hoften (10kg) i 6 uger efter operationen. De første 6 uger efter operationen anbefales derfor brug af krykkestokke. Efter 6 uger er belastende aktivitet indtil smertegrænse tilladt. Efter 3-6 måneder kan løb, spring og anden sport samt arbejde normalt genoptages. Hvis der samtidig er foretaget fiksation af ledlæben, skal ledlæben skånes. I de første 6 uger efter operationen bør patienten ikke flektere hoften mere end 90 grader og/eller indadrotere hoften. En fysioterapeut vil efter operationen instruere detaljeret i genoptræning.
  • Sociale forhold: Perioder for sygemelding varierer meget og afhænger både af den enkelte patients helbredsstatus inden operation og af patientens jobfunktion. Normalt vil patienter være sygemeldt fra fysisk krævende arbejde i 3-6 måneder efter cheilectomi.

Fakta om åben cheilectomi

  • Metode: Hoftekirurg Michael Ulrich benytter direkte forreste eller skrå-forreste adgang – ad modum Hardinge – til hofteleddet idet CAM-deformiteten oftest er lokaliseret på låbenhalsens forreste flade. I særlige tilfælde benyttes bagre adgang til hofteleddet – ad modum modificeret Southern Moore.
  • Operationstid: 60 minutter (gennemsnit) for cheilectomi.
  • Blodtab: 250 ml (gennemsnit).
  • Indlæggelse: 2 døgn efter operation (gennemsnit).

Komplikationer ved hofteprotese operation

Alle former for operationer er forbundet med risiko for komplikationer. Det er både i patientens og hoftekirurgens interesse, at komplikationer undgåes. Før, under og efter operation iværksættes procedurer, der skal forhindre komplikationer. Desværre kan de alligevel aldrig undgåes helt. Der er ikke opgørelselser for hyppigheden af komplikationer i forbindelse med cheilectomi i hoften. Udfra kendskab til andre hoftekirurgiske indgreb, kan man formode, at risikoen ligger mellem 2% og 3 %.

Følgende komplikationer har speciel relevans for cheilectomi operationer:

  • Knogledød i lårbenshovedet (caput-nekrose) ses hos ca. 1% af resurfacing patienterne. Patienten vil opleve tiltagende stærke smerter dybt i hoften, der er tilstede i hvile og ved bevægelse. Risikoen for caput-nekrose kan afhænde af den anvendte kirurgiske teknik. Der ses færre caput-nekroser ved antero-lateral adgang end ved posterior (bagre) adgang til hofteleddet.
  • Blødning: Blødning under og efter hofteoperation kan forekomme. Mindre end 1% af Michael Ulrichs patienter har behov for blodtransfussion.
  • Nervebeskadigelse: Nervebeskadigelse i forbindelse med primær hofteproteseoperation er sjældent forekommende, men kan dog være en alvorlig komplikation for det menneske, der oplever nerveskaden. På landsplan registreres nerveskade hos 1% af patienterne efter primær hofteprotese-operation. Nerveskade kan medføre smerter samt nedsat funktion af ben og foden. Oftest er skaden helt eller delvist forbigående, men kan også medføre varrigt mén.
  • Karskade: Beskadigelse af blodkar i forbindelse med hofteoperation er en meget sjælden komplikation, som ses hos mindre end 1% af patienterne i Danmark. Men hvis den optræder kan den have alvorlige konsekvenser. Yderligere operation er ofte nødvendigt. Der kan opstå varrige mén med nedsat funktion af benet.
  • Blodprop: Som følge af mindre fysisk aktivitet og særligt mange timers sengeleje efter en stor operation, er der øget risiko for at danne blodpropper i benenes venesystem. Disse blodpropper kan være lokalt generende, men de kan også frigøres og føres tilbage til lungerne. Blodprop i lungerne kan være en alvorlig komplikation. Blodprop i benenes venesystem optræder hos 1% af patienterne efter hofteoperation. Som forebyggelse mod blodpropper gives blodfortyndende fra operationstidspunktet indtil patienten er mobiliseret til gang med krykker (dvs. til udskrivelse). Bevægelse af benene nedsætter også risikoen for dannelse af blodpropper i venerne.
  • Knogle-brud: Brud på lårbens halsen i forbindelse med cheilectomi forekommer hos 1-3% af patienterne. Bruddet kan opstå såvel under som efter hofteprotese-operationen. Stabiliserende kirurgisk behandling vil da være nødvendig.
  • •Infektion: Infektion efter en hofteoperation optræder hos ca. 1% af patienterne.